Madspild

Kirsten Høgh Fogt og

Anne Marie Fogh Larsen

fra Suhrs Madakademiet

Birte Brorson, ekspert i økologisk og klimavenlig køkkenomlægning

Undgå madspild i Julen

Julen er højdepunkt for madspild. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider danske husholdninger alene i december mad ud for 1,1 mia. kr. I december smider en gennemsnitsfamilie mad ud for ca. 700 kr. direkte i skraldespanden. Normalt består madspildet af grøntsager, mejeriprodukter og brød - men i julemånederne ryger der også kød i skraldespanden.

Derfor oplyser forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad om, hvordan man undgår madspild i Julen. Se alle de gode råd om at undgå madspild i Julen fra vores Stop Spild Af Mad eksperter:

Gode råd om at undgå madspild i Julen fra Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt

Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt, som er undervisere på Suhrs Madakademiet, Rådgiverpanelmedlemmer hos forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og medforfattere på vores restekogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' har formuleret ni gode råd om at undgå madspild i Julen:

1) Planlæg Julens måltider så du ved, hvor mange måltider, du skal forberede mad til i juletiden. Vær realistisk: prøv at indføre en ”kreativ julemiddag” med bonusmad fra køleskabet, mm. Når du planlægger maden til Julens borde, så husk variation - det er dejligt med et samspil af kendte og nye retter, og gem måske nogle af de mange kendte retter til en anden gang. Lidt men godt.

2) Tænk på hvordan en ret mad kan genanvendes til andre middage. For eks. kan medisterpølsen blot ved at ændre tilbehør sagtnes synes ny og spændende to dage i træk. Husk evt. at skrive dine overvejelser ned, så du får overblik, hvordan resten af julemaden kan bruges i andre retter.

3) Tænk over hvor meget mad I egentlig kan spise - og køb ind derefter. Portionsstørrelser – hvor meget mad spiser I egentlig? Overvej at I faktisk kun kan spise 500-700 gr. mad til et måltid - og stol på din egen planlægning. Køb hellere afmålte råvarer ind af en bedre kvalitet, end storindkøb af en lidt dårligere kvalitet. Kvalitet versus kvantitet.

4) Ved Julens traditionelle kolde bord: sæt retterne ind i hold og sørg for at pakke dét, der bæres ud, væk med det samme. Hygiejnisk er det en stor fordel og maden kan sagtnes holde til det, når blot den ikke står mange timer på spisebordet. Sæt derfor kun dét på bordet, som vil blive spist. Husk at holde et godt flow - og vær opmærksom på ikke at lade maden stå fremme på bordet mere end to timer, hvis du vel og mærket vil spise maden efterfølgende.

5) Få et overblik over menuer og indkøb af råvarer. Når der skal være mad til flere helligdage, er det smart at nedskrive madovervejelser og kreative ideer til genanvendelsen af råvarer og allerede tilberedte retter. Så husker du derved, hvad du har tænkt f.eks.: at hvidkålen kan benyttes til stuvet hvidkål, i salatskålen og til sennepskål til ribbensstegen. Det sikre er, at du får brugt dét, du har købt og kan styre dine indkøb samtidig med, at du kreativt udvikler din køkkensans.

6) Lig ikke under for forventningerne om, at julebordet skal bugne af mad. Tænk på at decembers køkken netop skal adskille sig fra de øvrige 11 måneder og udvælg med omhu og tanke de enkelte måltider og retter. Lad det være dén der står i køkkenet, der udvælger de lækreste retter og gør op med ideen om, at det kun er en super julefrokost, hvis der var mange forskellige retter at vælge imellem – det valg har du allerede taget i planlægningsfasen.

7) Et bud på et godt og spændende julebord kan være:

✔ 1-2 slags gode sild
✔ 1 fiskeret - f.eks. røget laks, stegt sild, en fiske salat, røget fisk
✔ 1-2 kødretter - f.eks. lun ribbenssteg, medister, stegt andebryst, lune mørbradbøffer eller hjemmelavet sylte
✔ 2 slags grønt tilbehør - f.eks stuvet hvidkål, grønlangkål/grønkålssalat med granatæble, rødbedesalat, appelsinjulesalat eller rødkål
✔ super godt rugbrød og hvedebrød evt. hjemmelavet knækbrød/kiks
✔ smør og krydderfedt, sennep, chutney, surt/syltet
✔ 2-3 slags oste - en fast, en blød og en blå
✔ 2 slags frugt, nødder i ahornsirup
✔ 2 slags sødt til kaffen - hjemmelavet marcipan, julesmåkage

8) Når du har gæster til julemad, husk at have beholdere/doggybags klar, så gæsterne kan få lidt bonusmad med hjem. Også gerne af de søde sager – det er en glæde at dele med andre og hellere dét, end den gode mad ender i skraldespanden.

9) Organisér og nedskriv dine ”julemadserfaringer” - efter julemiddagene og julefrokosterne i din juleplanbog eller på din iPad f.eks. hvor meget mad der faktisk blev tilovers i Julen - så ved du til næste Jul helt sikkert, hvilke retter du blot skal tilberede som halv portion. Saml også inspiration til spændende anvendelse af allerede tilberedt mad, som du kan gemme på opslagstavlen/computeren, og hvor du hurtigt kan se, hvilke gode tærter, pirogger eller supper du kan tilbedere af dine rester.

Gode råd om at undgå madspild i Julen fra Birte Brorson

”Naturligvis skal vi hygge os med dejlig mad på julebordet. Der behøver bare ikke at være så mange retter, at vi kan blive dobbelt mætte. Brug hellere tid og penge på få lækre retter af høj kvalitet end på at fylde bordet op til bristepunktet,” siger Birte Brorson, Stop Spild Af Mad’s Rådgiverpanelmedlem med speciale i økologisk og klimavenlig køkkenomlægning. Birte Brorson har udarbejdet en række gode råd og opskrifter om at undgå madspild i Julen:

”Julen er højsæson for madspild, og det er særligt voldsomt, fordi der er så mange fridage. Vi får mange ekstra måltider med familien og adskilligt flere julefrokoster. Vi vil købe ind til dobbelt det antal mennesker, vi skal mætte. Det er dyrt og belaster klima, miljø og grundvand helt unødvendigt.”

Hvor sker madspildet?

✔ Under indkøbet, hvor du virkelig skal holde igen. Planlæg og skriv indkøbslister.

✔ Under opbevaring, hold vågent øje med holdbarheden.

✔ Under tilberedningen, vær omhyggelig med ikke at tilberede for meget og prøv at udnytte varerne fuldt ud, som oldemor gjorde.

✔ Efter måltidet, vær hurtig til at redde resterne ind på køl og frys.

Birte Brorsons fire gode råd:

1. Ryd hylderne og skaf plads til julen: Ellers bliver pladsmangel en god undskyldning for at bruge skraldespanden. Brug de første uger af december til at spise dig igennem alt det, du har på lager. Det sparer penge. Skriv en liste over alt hvad køl, frys og skabe gemmer: Ris, bulgur, kikærter, grahamsmel, alt for meget karry, sjatter af frosne ærter og majs, to frosne rundstykker, en kvart kylling, en rest hvidkål, tre halvtriste løg og to sjatter ketchup. Brug de kreative evner og skab en madplan, hvor det meste fra listen bliver spist, så der bliver plads til juleindkøbene.

2. Organisering af kampen mod madspild: Mindre madspild skal organiseres, det skal være lige så let at lægge kålstokken eller kartoffelmosen fra sig i køleskabet som at kaste den i skraldespanden. Gem de store syltetøjsglas fra rødbeder, sild og asier. De er gode til madrester. Sæt permanent dine ”tupperware” på køl eller i fryseren til opsamling af brødender, tomatender, kød- og pålægsrester. Gem også rester fra klargøringen af grøntsager (kålstokke, persillekviste, poretoppe, det sidste stykke af  kålhovedet). Alle de rester, du lærer at bruge, skal have sin plads, så det er let at overskue, hvornår der er nok til en hel ret. Gem resterne fra de færdige retter - det er sjovt at skabe ny lækker mad ud fra gårsdagens rester, og så sparer det tid og penge.

3. Lidt-men-godt julefrokost: Overdådige julefrokoster er blevet ”not”! Tre-fire retter, som du har kræset for, er ”hot”. Inviter til en bæredygtig julefrokost. Skær ned på antallet af retter og frås i økologiske delikatesser i stedet. Færre retter giver mindre madspild og god økonomi. Så kan du hæve kvaliteten. En fiskeret - en kødret - en salat eller grøntsagsret - som afslutning noget ost eller dessert. Alt sammen serveret med det lækreste brød.

4. Endestation er komposten: Tænk på, at fødevarer, som kan komposteres, skal retur i naturens kredsløb i stedet for at blive sendt op gennem skorstenen på forbrændingsanstalten. Læs om kompostering på nettet - din kommune har retningslinjerne.

Birte Brorsons forslag til udnyttelse af resterne fra juleaften:

Risengrød: Steg en pande klatkager: 2-3 dl risengrød røres med et æg, en sp.sk. mel, en sp.sk. sukker og evt. lidt vanilje, steges i smør på panden – opskriften behøver ikke at være nøjagtig, juster selv konsistens og smag med mel og sukker og evt. reven citronskal, serveres med syltetøj og evt. strøsukker eller sirup. Frygtelig usundt, men lækkert. Du kan fryse grøden og lave klatkager til januar, giv ungerne dem med på madpakken – sammen med masser af gulerødder og en humpel sprød hvidkål.

Risalamande: Tænk dig om og lav portionen meget mindre, end du plejer, hvorfor skal vi blive dårlige for at lede efter en mandel? Risalamande er bedst, som den er, så giv gæsterne resterne med hjem. Du kan også nyde den næste morgen i stedet for din yoghurt eller til din eftermiddagskaffe. Ellers brug den i bolledej eller som fyld i en kage.

And, kalkun og flæskesteg: Det er skønt at gentage julemåltidet 1. eller 2. juledag. Spis kødet koldt, lun de brune kartofler, bras de hvide, varm sauce og rødkål og nyd at få gavn af den store køkkenindsats fra d. 24. Er der ikke nok til et helt måltid, så brug flæskestegen til biksemad, eller rist skiverne og kom dem lune i en sandwichbolle med rødkål. Af and og kalkun kan du lave salat til julefrokosten: Pil al kødet fra skroget og skær det i strimler med de øvrige kødrester, bland med ultrafint snittet rødkål (eller hvidkål), skær små tern af æble og/eller appelsin og bland en dressing af olie, eddike, salt og frugtjuice eller koncentreret saft – f.eks. hyldeblomstsaft. Du kan også bruge en rest kirsebærsauce som dressing evt. med lidt citronsaft i. Hak evt. rester af tørrede frugter og nødder og drys på salaten som pynt.

Skysauce: Gem saucen i fryseren i passende portioner, den er fin til alle slags retter med fjerkræ og svin. Er du lykkedes med en rigtig god og kraftig sauce, kan du gemme den i isterningbakker som ”bouillon” til fremtidens saucer.

Brune og hvide kartofler: Prøv brune kartofler i skiver på rugbrød, pynt med syltet rødkål, asier eller agurker, pynt evt. med en sveske, hvis du har købt for mange. De hvide kartofler holder sig flere dage i køleskabet som pålæg eller til brasede kartofler. De kan også fryses, til du næste gang skal lave frikadeller. Mos dem ned i frikadellefarsen, det er sundt og klimavenligt at spare på kødet og det giver saftige deller. (Rester af ris, kartofler, bulgur og grøntsager kan erstatte 1/3 af kødet).

Rødkål, tyttebærsyltetøj og kirsebærsauce: Har du købt syltet rødkål, så gem den til frikadeller eller medister i januar eller som pynt på leverpostejen, den holder sig fint på køl i sin eddikelage. Har du meget syltet rødkål, kan det fryses. Rester af rå rødkål er fint til vintersalater: Snit det ultrafint og bland med ribsgele, tyttebærsyltetøj eller en rest kirsebærsauce, prøv evt. lidt citronsaft og hakkede nødder/mandler. (Hvidkål kan også bruges).

Rødvin: Sjatter af rødvin (eller anden vin) kan fryses i isterningbakker som ekstra skud smag, når du laver sauce.

Tørret frugt, chokolade, nødder og mandler: Prøv ”Lises forvandlingskugler”. Læg f.eks. tørrede dadler, figner, rosiner, abrikoser, svesker (uden sten og stilke) i blød i lidt æblejuice natten over. Blend sammen med juicen til en ensartet masse. Hak evt. chokolade og/eller nødder og mandler og bland i frugtmassen. Tril til kugler og vend dem i kokosmel, lakridspulver eller kakao. Giv gerne kuglerne ekstra smag af citronskræl, cognac, kakao eller overtræk dem med chokolade. Fint som gave! 

Frisk frugt, mandler og kanelsukker: Du kan forlænge levetiden for æbler og pærer ved at tørre dem i tynde skiver i ovnen. Find opskrifter ved at google ”tørrede æbler”. Du kan skære de tørrede frugter ud til hjemmeblandet müesli, eller lav en snack af hele ringe drysset med kanelsukker, du har til overs fra risengrøden. Prøv bagte æbler med hjemmelavet marcipan: Halver æblerne, skær kernehuset ud med en skarp teske. Blend mandlerne til fint pulver, (du behøver ikke at smutte hinderne af først). Tilsæt ahornsirup til marcipankonsistens. Kom marcipanen i hullerne i æblerne og bag i ovnen til æblerne er møre og marcipanen gylden. Æblerne kan også bages blot med rosiner og en lille klat smør i hullet og et drys kanelsukker over. Spis måske flødeskum eller vaniljeis til.

Pålæg og ost fra julefrokosten: Skær alle resterne af kød i strimler, rist dem kort på panden og brug dem som pynt på en pizza, en grøntsagstærte, i et pitabrød eller rullet i en pandekage med sprød rødkål og andre grøntsager, gratiner i ovnen. Ost kan du rive og bage med i ovnen oven på pandekager, pizza, tærte etc. De bløde oste (hvidløgsost, gedeost, feta, brie m.v.) kan du blande med det øvrige fyld i tærter og/eller pandekager, de faste skærer du i tern). Du kan sagtens fryse resterne i et par måneder eller tre.

Brød fra julefrokosten: Lav croutoner af brødrester, især rugbrød er godt ovnristet i tern med god olie, fint salt og masser af hvidløg. Gem croutonerne i en kagedåse til næste gang, I skal have suppe, ellers spis dem som snack foran TV. Skærer du rugbrødsskiver i strimler og rister sprøde, som beskrevet, er de fine sammen med gulerodsstave som velkomstsnack til gæsterne serveret med en god dip.

Smør og krydderurter: Smør kan fryses og holder sig i op til tre måneder. Du kan også blande det med overskud af krydderurter. Hak urterne og bland det i smørret evt. sammen med lidt hvidløg eller en lille skefuld sennep. Så har du kryddersmør til kartoflerne i januar. Krydderurtesmørret kan også holde sig i fryseren. (Spar på krydderurter om vinteren, de kommer fra drivhus, som udleder meget CO2.)

✔ Overvej at indføre et ”frameld gebyr”, så man betaler hvis man melder fra til julefrokosten i sidste øjeblik.

✔ Udregn gennemsnitlig vægt af et julefrokostmåltid – hvor meget kan en enkelt person overhovedet spise. Tommelfingerreglen er ca. 500-700 gr. per voksen inkl. brød.

✔ Lav tabeller med råvareforbrug pr. person. For eksempel hvad de spiser af brød, sild, ost, kød, ris a la mande, osv.

✔ Overvej om tjeneren kan øse maden op til gæsterne, så de ikke selv øser mere op, end de kan spise.

✔ Undersøg hvorvidt det er muligt at donere den gode og korrekt opbevarede overskudsmad fra julefrokosten til lokale herberger og væresteder. Kom i kontakt med jeres lokale hjemløseorganisationer via vores hjemmeside.